Jeg kæmper for min fremtid…

Det er ved at være længe siden jeg har skrevet herinde. Der forgår en masse i mit liv, og kæmper virkelig for at holde sammen på mig selv samtidig.  Jeg er i fuld sving med kørekortet, som går pisse godt faktisk. Burde have kortet i December. 🤞🏼  Oven i det, er jeg igang med træning med min “personlige træner” som er min skønne svigerinde. Hun kæmper virkelig med mig. Og godt nok er det mig der træner og spiser flere måltider, men var fandme ikke nået hertil uden hende. Onsdag er det veje og måledag så det lidt spændene. Sidst var røget 5% fedtKUN 5 dage.   Er overrasket over mig selv faktisk, formår at passe træningen.  Er uden sovemedicin så søvn er en by i Rusland. De fleste dage falder jeg i søvn mellem 4 & 5:30 et virkelig lorte tidspunkt. Kan være nok så træt, men ligger jeg mig ind i seng, så kan jeg bare ikke falde til ro og sove. Det virlelig frusterende. Desværre er min praktik stoppet da det var et møg sted og de ikke skrev under på kontrakten. Pt kan jeg ikke komme videre i my praktik pga jobcentret, så det virkelig også noget der tynger mig. De har så travlt med at folk skal ud i noget. Har haft fat i dem flere gange uden de godkender det de egentlig bare skal godkende. Latterligt altså. Snart stopper jeg på sidste medicin og så er jeg sgu ude af det lort. Vil godt helt ud af offentlig system, ud af medicin og i job. Og lover jeg kæmper mig derhen. Mødte en dame forleden da skulle vide kort fortalt om mit liv. På 25 år var siderne ret lange, og ikke lange med de fede ting. Hun roste mig og sagde jeg kæmpede en flot kamp, især med de ting der sker pt. (Kan ikke komme nærmere ind på det) og ja faktisk er jeg pisse stolt af mig selv. Jeg er en Fighter ! Jeg roser aldrig mig selv med jeg må sige de ting jeg gennemgår i dette år eller gennem de sidste mange år ville mange ikke kunne klarer. Man må godt være stolt af sig selv og rose sig selv, for hvem skulle ellers gøre det ?