Selvom man ikke “må” sige det, så er jeg stolt af mig selv

Pocket

Har det sidste halve år rykket mig ufatteligt meget. Og nogle gange kan jeg slet ikke følge med. Jeg er snart medicin fri, jeg er begyndt at træne, der er smidt 59cm på blot 2 mdr. Jeg er glad, jeg er mere aktiv og social. Jeg er stabil og møder til de ting jeg skal. Jeg sover bedre om natten. Har mindre angst og er begyndt tage rundt rundt alene som jeg ikke har turde i mange år. Alt er blevet så godt at jeg idag sagde farvel til min hjemmevejleder efter 8 år. En beslutning jeg selv har truffet. Og jeg var så lykkelig da jeg gav hende et sidste kram. Det betyder alt for mig at jeg endelig kunne det.

Mit mål for det nye år er at være medicin fri, få et job og være ude af systemet. Målet er måske tæt på. For imorgen skal jeg til samtale i Zizzi i Frederiksberg Centret. 😁 så der er håb. 2017 håbede jeg var mit år, og har simpelthen haft så meget modgang at jeg håber 2018 kun kan blive ligeså godt eller endnu bedre. Min fremtid begynder at se lys ud. Tænk at det skulle tage 26 år at nå hertil. Det har været den hårdeste kamp. Men en fighter giver ikke op.

2 thoughts on “Selvom man ikke “må” sige det, så er jeg stolt af mig selv”

  1. Det er så skønt at læse hvordan det går fremad med dig hele vejen rundt, nu også med job et par gange om ugen.
    Du gør det så godt.❤️❤️❤️❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *